Lyspunkter

Den rette belysning betyder alt for indretningen, også af små rum som campingvogne.

LED lys

LED belysning er perfekt til campingvogne – du får et højt lysudbytte i forhold til strømforbruget, hvilket er optimalt til batteri-situationer. CFHorsens fører LED pærer fra Green Power, der har tre års garanti. LED pærer bliver ekstra besparende sammen med en solcelle på taget af din nye eller brugte campingvogn.

Når den gode oversigtsbelysning, arbejdslampen i køkkenet og læselamperne ved sengen er på plads er det værd at overveje hyggebelysningen.

Hyggebelysning med humor

Lyskæder er fænomenale til at skabe stemning i og omkring campingvogne. Du kan drapere lyskæder langs markisen, omkring et vindue eller spejl, døren eller bruge dem som bordpynt.

Der var en gang, hvor lyskæder kun var noget man hængte op til jul, men i de senere år er de dukket op i alle afskygninger. Du kan få lyskæder i enhver farve eller stilart, til højtider og til alle tider. Uanset om du vil indrette din campingvogn i corny hawaii-stil eller med stilren minimalisme, finder du lyskæder der matcher.

Lyskæder til børn, højtider og ferie

Lyskæder bliver i stigende grad brugt som vågelamper om natten i børneværelset, hvor barpapapaer, biler og elefanter giver et diskret lys. Der er også masser af lyskæder, der kan blinke og glimte, så det bliver en fest.

Til jul findes der lyskæder med rensdyr, juletræer, julemænd, engle, får, hjerter, stjerner osv. Til påske finder du lysende æg og kaniner, og til halloween græskar, edderkopper og flagermus.

I en campingvogn til sommerbrug giver det mening at hænge lyskæder op med blomster, sommerfugle, muslingeskaller, ispinde, fadøl, palmer og ponyer (hvorfor ikke?) – kun fantasien sætter grænser.

Lyskæder om markisen
Barbapapa fra moodsshop.dk
Muslingeskaller fra oceanstyles.com
Kugler fra cableandcotton.co.uk
Ispinde fra modcloth.com
Får fra tinga.dk
Pony fra urbanoutfitters.com

Søg på “string lights” i Google og få mere inspiration til brug af lyskæder.

One Reply to “Lyspunkter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *