We Camp campingudstyr

WeCamp campingudstyr

We Camp – et nyt navn inden for camping udstyr

Markedet for camping udstyr er konstant i rivende udvikling. Mange forskellige mærker arbejder på højtryk for at forbedre og udvide sortimentet af camping udstyr og artikler, der skal være med til at forbedre forholdene på camping turen mest muligt. Når man camperer, er det ikke længere lig med ubekvemme sovepladser, træng opbevaring og dårlig komfort. Der findes rigtigt mange spændende former for camping udstyr og artikler, der kan være med til at gøre det til en skøn og ikke mindst komfortabel oplevelse at være på camping ferie.

Et af de nyeste navne inden for moderne camping udstyr og artikler er We Camp, der står bag en lang række lækre produkter, som man hurtigt vil finde uundværlige, når først man har haft dem med på camping turen én gang. Mærket We Camp forhandles blandt andet online hos CF Horsens, der fører et af landets største og mest velassorterede udvalg af udstyr til camping turen. We Camp har hurtigt markeret sig på markedet som et spændende og banebrydende mærke, der kan være med til at forbedre livet på camping pladsen betydeligt for rigtigt mange campister fremover. We Camp er lig med god kvalitet til rimelige priser.

Indret camping pladsen med camping møbler fra We Camp

Mærket We Camp står blandt andet bag en lækker serie af forskellige camping møbler, der vil passe perfekt til enhver camping plads og ethvert fortelt. Der er tale om komfortable og praktiske stole med bløde hynder, der let kan pakkes sammen og tages med. Derudover praktiske camping borde samt smarte opbevarings skabe, der gør det let og enkelt at holde camping pladsen, forteltet og camping vognen rydelig og organiseret hele camping ferien igennem. Det er blot ganske få eksempler på, hvorledes man kan indrette sig let og bekvemt med de nye og innovative camping møbler fra mærket We Camp. Hold mad og drikkevarer friske og kølige og hav dem altid lige ved hånden takket være We Camps smarte og hyper moderne kølebokse.

We Camp er praktisk og funktionelt design til en god pris

I We Camps sortiment finder man også praktisk ekstra udstyr såsom støttebensplader, affaldstanke og tørrestativer. Man har kort sagt mulighed for at udnytte den høje grad af funktionalitet og kvalitet, som We Camp præsenterer med deres design, på hele camping turen. Prisniveauet er samtidig yderst fornuftigt i forhold til, hvor lækre produkter man får for sine penge, når man handler We Camp.

Tjek op på udvalget af camping udstyr og artikler derhjemme og suppler op med lækre produkter fra We Camp, så du kan blive klar til den næste skønne camping ferie med familien eller vennerne. Skift eventuelt gammelt og upraktisk camping udstyr ud med noget nyt og mærk hurtigt, hvorledes det gør en stor forskel for den overordnede oplevelse på camping ferien. Med We Camp er der rig mulighed for skabe nogle bekvemme rammer omkring endnu en uforglemmelig camping tur, hvor der er tid til hygge og samvær væk fra hverdagens stress og jag.

Jul i den gamle campingvogn

Flere og flere får øjnene op for vintercamping som en dejlig ferieform, måske endda den bedste. En række campingpladser i Danmark tilbyder aktiviteter for hele familien ved juletid, f.eks. juleknas, juleklip, julemad og julesang.

Hvis du er så heldig at kunne fejre jul i din campingvogn, er der en lang række ting, du kan gøre for at få nogle lune og hyggelige feriedage med varm gløgg og hjemmebagte småkager.

Glade jul, dejlige jul

Det rette udstyr

Vintercamping stiller store krav til udstyret i den julepyntede campingvogn. Forteltet skal bestå af ekstra kraftigt materiale og vinduesfolie, som kan tåle ekstreme frostgrader. Dertil anbefales en speciel taghældning for minimal sneophobning samt ekstra bred, udvendig lækant. Isabellas Winter-kollektion står distancen, selv i en kraftig snestorm.

I både campingvogn og telt anbefales desuden gulvvarmefolie. Ebeco gulvvarme er nemt at montere – du måler bare op og får så tilsendt folien i baner, der matcher dit gulv. Gulvvarmefolie slår kulden væk fra gulvet og øger komforten i din campingvogn, når bladene er faldet af træerne, og sneen begynder at drysse.

Varmt skal det være, for at holde kulden og fugten ude af jeres campingvogn. Med Truma Ultra Heat får I et supplement til den eksisterende Truma gasvarmeovn, med tre variable varmestyrker.

Ny campingvogn til vinterbrug

Overvejer I en ny campingvogn til vinterbrug, er Kabe som regel det bedste bud. Den svenske campingvognsproducent ved lige præcis, hvad der skal til for at designe en campingvogn, der er optimal til det stride, nordiske klima. Her får I rendyrket vinter-luksus med bl.a. centralvarme, vandbåret gulvvarme, stor varmtvandsbeholder, god udluftning og fugtforhindring.

Der er gode muligheder for at finde en brugt Kabe campingvogn.

Glamping – glamour og camping

Når campingvognen er varm og tør, er det tid at gå i gang med juleforberedelserne. En campingvogn kan julepyntes på utallige måder, og kun fantasien sætter grænser. I en campingvogn er det tilladt at gå amok i kitch – der er en grund til at det kaldes “glamping”.

Lav små opstillinger med julekugler, engle og gamle julepostkort, vintagebøger og -legetøj. Find broderede juleduge og -puder i genbrugsbutikker. Hæng julepostkort eller guirlander op med klemmer i gardinsnoren og find et fint lille, gerne kunstigt, juletræ, der kan stå på bordet eller i forteltet. Glem ikke stearinlys og lyskæder – du kan få lyskæder med  rensdyr, juletræer, julemænd, snefnug, engle, får, hjerter, stjerner og meget mere.

Campingvogn i diner-stil

Hvis du skal indrette en brugt campingvogn, er diner-stilen et oplagt valg. En diner er en nordamerikansk restaurant, der serverer klassiske amerikanske retter i en uformel atmosfære. Diner-arkitekturen er karakteriseret ved rustfrit stål og neonskilte.

Diner-stilen i campingvogne kendetegnes bl.a. af pastelfarver, retro metalskilte, skaktern, afrundede hjørner, farvet plast og læder, billeder af 50er-biler og 50er-kjoler, milkshake, sugerør og confetti.

Vi har været rundt på en række amerikanske camping blogs og fundet eksempler på, at man sagtens kan få en toplækker indretning i en campingvogn af ældre dato.

Roadtrip Memories fra www.roadtripmemories.com

Klassiske skaktern

The Fancy Farmgirl fra www.thefancyfarmgirl.com

Pink glas og sugerør på kølig tyrkis baggrund

Cottage Hill fra www.lindycottagehill.blogspot.dk

Forårsfarver og retrostil

Tin Can Tourists fra www.tincantourists.com

Skakternet gulv og tyrkise sæder

Luksus campingvogne i alle stilarter

Camping er ikke hvad det har været – moderne campister vil have luksus campingvogne. De går ikke på kompromis med komforten, og de vil have alle moderne bekvemmeligheder med på ferie: Gulvvarme, varmt vand, fjernsyn, computer, internet, ergonomiske stole og borde, tykke madrasser, lækkert køkkenudstyr og en veludstyret feriegarderobe.

Det kræver velindrettede luksus campingvogne med mobile og fleksible opbevaringsløsninger. Men luksus campingvogne er meget mere end toptunet funktionalitet og komfort. Det er også æstetik i form af raffinerede detaljer som lyst læder, hvide køkkener, LED-lister, brede døre med spejle, skuffer med softclose og strømlinede greb, ovenlysvinduer og meget mere.

Tekstiler i luksus campingvogne er et kapitel for sig. Man kan vælge fra et bredt udvalg af lækre skind til siddepladser og tekstiler til gardiner, sengetæpper og puder. Det gælder også forteltet, hvor man kan indrette sig med både gulvtæpper, gardiner og liggestole i topkvalitet.

Luksus campingvogne kan holde i en generation, så det er fornuftigt at vælge et tidløst design. Tekstiler kan dog skiftes ud, så her kan man rigtig slå sig løs.

Fortelte kan indrettes personligt og hyggeligt ude og inde med lyskæder, lanterner eller vimpler. Indenfor kan drømmesenge, tæpper, puder og plaider slå en hvilken som helst stemning an: Minimalisme med florlette hvide gardiner, orientalisme med persiske tæpper og marokkopuder, retrostil med polkaprikker, safaristil med dyreskind osv.

Luksus campingvogne kræver luksustilbehør; møbler, service og kogegrej osv. For at skabe en hjemlig og personlig stil er det en god idé at kombinere det ultralette, pladsbesparende og funktionelle campingudstyr med ting, som man kunne finde i et stemningsfuldt sommerhus; ting som ikke er superpraktiske i campingvogne, men som af samme grund signalerer overskud og luksus, f.eks. kunst på væggen, espressomaskine, silkepuder, damaskdug, et ægte tæppe, en designerlampe eller bare en stor flot vase.

Sarah Pratt har designet denne campingvogn med hvide polkaprikker på støvet blå baggrund – nogle af prikkerne er tredimensionelle og rummer små udstillinger.

Den polkaprikkede campingvogn er fra den sydafrikanske campingplads The Grand Daddy.

Personlig indretning af campingvogne

Kun fantasien og pengepungen sætter grænser for indretning af campingvogne. Nye campingvogne tilbyder et væld af muligheder for en praktisk og personlig indretning. Moderne campingvogne kombinerer funktion og æstetik i deres indretning, så både mor og far kan finde den helt rigtige stil.

Med brugte campingvogne er der ligeledes frit spil for en unik og kreativ indretning – indenfor og udenfor. Moderigtige campister kan finde på at male polkaprikker på vognen eller hænge hjemmelavede vimpler, lyskæder eller rispapirlamper op, og fastliggere sætter pelargonier i altankasser. Retrostilen trives også indendørs i form af gasblus, køleskabe og kaffekander i 50er-stil.

Når pladsen er begrænset, gælder det om at indrette sig rationelt med lige linjer og multifunktionelle møbler osv., men det må ikke være på bekostning af hyggen. Strømlinede campingvogne kan sagtens få tilført humor og hygge, f.eks. i form et skakternet gulv, en storblomstret dørmåtte eller et rokokospejl, hvor rammen er malet lyseblå.

Med maling og tekstiler kan man relativt nemt customize brugte campingvogne, så de får en spændende indretning. Med gardiner, sengetøj, pudebetræk, duge, liggestole osv. kan I relativt billigt føre jeres personlige stil helt igennem. Tapet er også en mulighed. Gamle skabslåger kan f.eks. tapetseres og efterfølgende lakeres, så de bliver nemme at holde rene. En lækker detalje er at tapetsere bagsiden af et gammelt køkkenskab og male hylderne i en matchende farve – vælg en stil, der passer til jeres tallerkner, kopper og glas.

Campingvogne skal emme af feriestemning, så hvorfor ikke kreere en indretning med humor, f.eks. ved at sætte små sjove metalskilte op på toilettet eller skrive filmcitater direkte på væggen. Bare giv den gas – det kan altid males om.

Lyseblåt rokokospejl

Skaktern på gulvet og farverig borddækning

Blomstertapet bagerst i et køkkenskab